Print Gå til forsiden

Danske Kloakmestres Fagmesse i Brædstrup den 3. – 5. marts 2011



Vi har den store glæde, at JKL TEKNIK A/S er blevet valgt til den:
                   

            ”BEDSTE KLOAKMESTER LEVERANDØR  I 2011”
                             Af  DANSKE KLOAKMESTRE


Kåringen fandt sted på Danske Kloakmestres Fagmesse i Brædstrup den 3. – 5. marts.


Vi er klar over at dette forpligter, og vi vil gøre vores til at vi fremover vil være De Danske Kloakmestres foretrukne leverandør.

 

Agromek 2010



Vi vil gerne takke alle, der lagde Deres vej forbi vores stand på Agromek 2010.

Vi havde en god messe, med en masse besøg af vores kunder og vores forhåbentlig fremtidige kunder.

Vinder af vores "AGILIOS KONKURRENCE" er:

Jesper Holm, Rønde
Morten Bachler, Fåborg

Vinderne har fået direkte besked.

 

IFAT-messe i München 2010



JKL Teknik A/S deltog på iPEK’s stand på IFAT messen i München den 13. – 17. september 2010.

Vi vil gerne takke alle de danske kunder, der kom forbi standen for at ”hilse på”, og lade sig inspirere af de nyheder de 2800 udstillere kunne friste med.

Spildevandsteknisk Forening's årsmødeudstilling 2010



På en smuk sommerdag deltog vi den 4. juni 2010 på Spildevandsteknisk Forenings årsmødeudstilling, som blev afholdt på Fornæs Renseanlæg.

Vi havde vores TV-bil med, som indeholder det nyeste udstyr indenfor tv-inspektion. Derudover havde vi et udvalg af vores rørålskameraer, kabel- og rørsøgere og lasere med.

Agromek 2008



25. til 29. november 2008 deltog vi på Agromek i Herning sammen med AL Laser A/S, hvor vi udstillede hele vores udvalg i rørålskameraer, kabel- og rørsøgere og lasere.

Med over 50.000 besøgende er Agromek en betydningsfuld udstilling, og selv om den henvender sig til landbruget, er en stor del af gæsterne også potentielle købere til kloak-tv udstyr og andet udstyr til kloakbranchen, hvilket også kunne ses ud af de mange kontakter vi fik på udstillingen.

Rørcenterdagene 2007



13. og 14. juni 2007 deltog vi på ”Rørcenterdagene” på Teknologisk Institut i Taastrup sammen med AL Laser A/S, hvor vi udstillede 3 forskellige tv-biler, hele Ipek’s tv-program, et stort antal forskellige rørålskameraer samt lasere og kabel- og rørsøgere.

Rørcenterdagene er en lille men meget populær udstilling der udelukkende henvender sig til kloakbranchen.
Udstillingen var rigtig godt besøgt, og gav os mange gode kontakter at arbejde videre med.
Hyggeligt var det også at mange af vore ”gamle” kunder kom forbi og hilste på.

Byg 2007



17. – 20. april 2007 deltog vi, sammen med AL Laser A/S, i udstillingen ”Byg” i Herning. Vi fik en god snak med en del af vores kunder, og på trods af et forholdsvis dårligt besøgstal fik vi et par handler på plads og nogle gode emner at arbejde videre på.